Skatteretten ændres næsten konstant, ligesom der løbende afsiges en lang række domme og kendelser af betydning for den skattemæssige stilling.
Kurset er et heldagskursus, hvor årets samlede nye skatteregler gennemgås, så både medarbejdere og chefer er godt rustede til den forestående regnskabssæson.
Kurset har til formål at give deltagerne en update på de seneste lovændringer og afgørelser på skatteområdet.
Kursets indhold vil afhænge af de lovændringer og afgørelser, der gennemføres henholdsvis træffes i løbet af året. Det er dog formålet at sprede kursusindholdet ud over flere skatteretlige discipliner.
Målgruppen for kurset er primært revisorer og andre, der på tilsvarende vis beskæftiger sig med skatteretlige problemstillinger.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i aktuelt stof og er tilrettelagt således, at problemstillingerne anskues med praktikerens øjne.
Når kurset er gennemført, har du styr på:
• Årets samlede nye skatteregler
• Du bliver klædt på til den kommende regnskabssæson
Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål og komme ind på andre aktuelle emner, der måtte interessere deltagerne.
Underviser
Martin K. Jensen
Direktør hos Revitax A/S. Martin er cand.jur., skatterevisor og har en master i skat (MTL) og har været ansat hos Revitax siden 2004. Han har i en lang årrække undervist i skatteret for studerende, revisorer og ansatte hos skattemyndighederne, herunder bl.a. på skatterevisoruddannelsen, den skattefaglige efteruddannelse, kommunomuddannelsen, manuduktion for studerende på cand.merc.aud. mv. Martin har i øvrigt været eksaminator, censor og forfattet eksamensopgaver. Herudover har Martin skrevet en række artikler i Tidsskrift for Skatteret.