Dette kursus er for dig der i forvejen føler dig godt klædt på alle områder. Vi ajourfører dig på én dag med de væsentligste nyheder indenfor regnskab, revision, skat, moms, selskabsret, erklæring og revisorloven.
De regler som revisor arbejder efter i dagligdagen ændres konstant, og det kan være en stor udfordring at holde styr på alle nyheder, især når hverdagen bliver travl i statussæsonen.
Vi gennemgår alle revisors områder i hovedtræk, hvad du skal huske på når højsæsonen for alvor slår igennem. Kurset placeres optimalt i starten af sæsonen, hvor godkendte revisorer og medarbejdere har brug for en reminder på, hvad der er vigtigt lige nu.
Efter kurset har du overblik over de væsentligste ændringer til regnskabsreglerne, revisionsreglerne, revisorloven, skattereglerne og moms i hovedtræk.
Kursusindhold:
Dagen er et kursus præget af debat med hovedvægten på de væsentligste ændringer til de regler som revisorer anvender i dagligdagen.
Undervisningsform
En kombination af indlæg og diskussioner. Kursusdeltagere inddrages i debat.
Forudsætninger
Overblik over revision, regnskab og skat.
Godkendt efteruddannelse
Kurset tæller vejledende 5,5 timer i kategorien Regnskab.
Underviser
Bjarne Aalbæk
Statsautorisret revisor, og en meget anvendt underviser i revisorverdenen. Bjarne leder endvidere Faglige Afdeling A/S.